Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NORA.
De? Hvem bryr sig om dem! Det er jo
fremmede.
HELMER.
Nora, Nora, du est en kvinde! Nej, men
alvorligt, Nora; du véd, hvad jeg tænker i det stykke.
Ingen gæld! Aldrig låne! Der kommer noget ufrit,
og altså også noget uskønt, over det hjem, som
grundes på lån og gæld. Nu har vi to holdt
tappert ud lige til idag; og det vil vi også gøre den
korte tid, det endnu behøves.
NORA
(går hen imod ovnen).
Ja, ja, som du vil, Torvald.
HELMER
(følger efter).
Så, så; nu skal ikke lille sanglærken hænge
med vingerne. Hvad? Står ekornen der og
surmuler. (tar portemonæen op.) Nora; hvad tror du
jeg har her?
NORA
(vender sig raskt).
Penge!
HELMER.
Se der. (rækker hende nogle sedler.) Herregud, jeg
véd jo nok, at der går en hel del til i et hus i
juletiden.
NORA
(tæller).
Ti - tyve - tredive - firti. Å, tak, tak,
Torvald; nu hjælper jeg mig langt.
HELMER.
Ja, det må du sandelig gøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>