Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HELMER.
Kan ikke nægtes, min kære lille Nora. (lægger
armen om hendes liv.) Spillefuglen er sød; men den bruger
svært mange penge. Det er utroligt, hvor kostbart
det er for en mand at holde spillefugl.
NORA.
Å fy, hvor kan du da sige det? Jeg sparer
dog virkelig alt, hvad jeg kan.
HELMER
(ler).
Ja, det var et sandt ord. Alt hvad du kan.
Men du kan slet ikke.
NORA
(nynner og smiler stille fornøjet).
Hm, du skulde bare vide, hvor mange udgifter
vi lærker og ekorne har, Torvald.
HELMER.
Du er en besynderlig liden en. Ganske som
din fader var. Du er om dig på alle kanter for at
gøre udvej til penge; men såsnart du har dem, blir
de ligesom borte mellem hænderne på dig; du véd
aldrig, hvor du gør af dem. Nå, man må tage dig
som du er. Det ligger i blodet. Jo, jo, jo, sligt er
arveligt, Nora.
NORA.
Ak, jeg vilde ønske, jeg havde arvet mange af
pappas egenskaber.
HELMER.
Og jeg vilde ikke ønske dig anderledes, end
netop således, som du er, min søde lille sanglærke.
Men hør; der falder mig noget ind. Du ser så -
så - hvad skal jeg kalde det? - så fordægtig ud
idag -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>