Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NORA.
Hvor friske og kække I ser ud. Nej, for røde
kinder I har fået! Som æbler og roser. (børnene taler
i munden på hende under det følgende.) Har I moret jer så
godt? Det var jo prægtigt. Ja så; du har trukket
både Emmy og Bob på kælken? Nej tænk, på
engang! Ja, du er en flink gut, Ivar. Å, lad mig
holde hende lidt, Anne-Marie. Mit søde lille
dukkebarn! (tager den mindste fra barnepigen og danser med hende.) Ja,
ja, mamma skal danse med Bob også. Hvad? Har
I kastet snebold? Å, der skulde jeg have været
med! Nej, ikke det; jeg vil selv klæde dem af,
Anne-Marie. Å jo, lad mig få lov; det er så
morsomt. Gå ind så længe; du ser så forfrossen ud.
Der står varm kaffe til dig på ovnen.
(Barnepigen går ind i værelset til venstre. NORA tager børnenes ydertøj
af og kaster det omkring, idet hun lar dem fortælle i munden på
hverandre.)
NORA.
Ja så? Så der var en stor hund, som løb efter
jer? Men den bed ikke? Nej, hundene bider ikke
små dejlige dukkebørn. Ikke se i pakkerne, Ivar!
Hvad det er? Ja, det skulde I bare vide. Å nej,
nej; det er noget fælt noget. Så? Skal vi lege?
Hvad skal vi lege? Gemmespil. Ja, lad os lege
gemmespil. Bob skal gemme sig først. Skal jeg?
Ja, lad mig gemme mig først.
(Hun og børnene leger under latter og jubel i stuen og det tilstødende
værelse til højre. Tilsidst gemmer NORA sig under bordet; børnene
kommer stormende ind, søger, men kan ikke finde hende, hører hendes
dæmpede latter, styrter hen til bordet, løfter tæppet op, ser hende.
Stormende jubel. Hun kryber frem som for at skræmme dem. Ny jubel.
Det har imidlertid banket på indgangsdøren; ingen har lagt mærke til
det. Nu åbnes døren halvt og SAGFØRER KROGSTAD kommer tilsyne; han
venter lidt; legen fortsættes.)
KROGSTAD.
Om forladelse, fru Helmer –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>