Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RANK.
Jo, jeg er. Hun vil blive min efterfølgerske her
i huset. Når jeg har fået forfald, skal kanske dette
fruentimmer -
NORA.
Hys; tal ikke så højt; hun er derinde.
RANK.
Idag også? Ser De vel.
NORA.
Bare for at sy på min dragt. Herregud, hvor
urimelig De er. (sætter sig på sofaen.) Vær nu snil, doktor
Rank; imorgen skal De få se, hvor smukt jeg skal
danse; og da skal De forestille Dem, at jeg gør
det bare for Deres skyld, - ja, og så
naturligvis for Torvalds; - det forstår sig. (tager forskellige sager
ud af æsken.) Doktor Rank; sæt Dem her, så skal jeg
vise Dem noget.
RANK
(sætter sig).
Hvad er det?
NORA.
Se her. Se!
RANK.
Silkestrømper.
NORA.
Kødfarvede. Er ikke de dejlige? Ja, nu er her
så mørkt; men imorgen -. Nej, nej, nej; De får
bare se fodbladet. Å jo, De kan såmæn gerne få
se oventil også.
RANK.
Hm -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>