Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alt ovenpå; og så syntes jeg ikke, jeg kunde gå
igen, før jeg havde set dig.
HELMER
(tager NORAS schavl af).
Ja, se rigtig på hende. Jeg skulde nok tro,
hun er værd at se på. Er hun ikke dejlig, fru
Linde?
FRU LINDE.
Jo, det må jeg sige -
HELMER.
Er hun ikke mærkværdig dejlig? Det var også
den almindelige mening i selskabet. Men
forskrækkelig egensindig er hun, - den søde lille tingest.
Hvad skal vi gøre ved det? Vil De tænke Dem,
jeg måtte næsten bruge magt for at få hende afsted.
NORA.
Å Torvald, du vil komme til at angre på, at
du ikke undte mig, om det så bare var en halv
time til.
HELMER.
Der hører De, frue. Hun danser sin Tarantella,
- gør stormende lykke, - som var vel fortjent, -
skønt der i foredraget kanske var vel megen
naturlighed; jeg mener, - lidt mere, end der, strængt
taget, turde kunne forenes med kunstens fordringer.
Men lad gå! Hovedsagen er, - hun gør lykke; hun
gør stormende lykke. Skulde jeg så lade hende blive
efter dette? Afsvække virkningen? Nej tak; jeg
tog min lille dejlige Capripige - capriciøse lille
Capripige, kunde jeg sige - under armen; en hurtig runde
gennem salen; en bøjning til alle sider, og - som
det heder i romansproget - det skønne syn er
forsvundet. En afslutning bør altid være virkningsfuld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
