Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HELMER.
Min stakkers ven. Jeg vidste jo, at jeg ikke
skulde få beholde ham længe. Men så snart -. Og
så gemmer han sig bort som et såret dyr.
NORA.
Når det skal ske, så er det bedst, at det sker
uden ord. Ikke sandt, Torvald?
HELMER
(går op og ned).
Han var så sammenvokset med os. Jeg synes
ikke, jeg kan tænke mig ham borte. Han, med sine
lidelser og med sin ensomhed, gav ligesom en skyet
baggrund for vor sollyse lykke. - Nå, det er kanske
bedst således. For ham ialfald. (standser.) Og måske
også for os, Nora. Nu er vi to så ganske henvist
til hinanden alene. (slår armene om hende.) Å, du min
elskede hustru, jeg synes ikke, jeg kan holde dig
fast nok. Véd du vel, Nora, - mangengang ønsker
jeg, at en overhængende fare måtte true dig, for at
jeg kunde vove liv og blod og alt, alt, for din skyld.
NORA
(river sig løs og siger stærkt og besluttet).
Nu skal du læse dine breve, Torvald.
HELMER.
Nej, nej; ikke inat. Jeg vil være hos dig, min
elskede hustru.
NORA.
Med dødstanken på din ven -?
HELMER.
Du har ret. Dette har rystet os begge; der er
kommet uskønhed ind imellem os; tanker om død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
