Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HELMER
(sætter sig ved bordet lige over for hende).
Du ængster mig, Nora. Og jeg forstår dig ikke.
NORA.
Nej, det er det just. Du forstår mig ikke. Og
jeg har heller aldrig forstået dig - før iaften. Nej,
du skal ikke afbryde mig. Du skal bare høre på,
hvad jeg siger. - Dette er et opgør, Torvald.
HELMER.
Hvorledes mener du det?
NORA
(efter en kort taushed).
Er dig ikke en ting påfaldende, således som vi
sidder her?
HELMER.
Hvad skulde det være?
NORA.
Vi har nu været gifte i otte år. Falder det dig
ikke ind, at det er første gang vi to, du og jeg,
mand og kone, taler alvorligt sammen?
HELMER.
Ja, alvorligt, - hvad vil det sige?
NORA.
I otte samfulde år, - ja længere, - lige fra
vort første bekendtskab, har vi aldrig vekslet et
alvorligt ord om alvorlige ting.
HELMER.
Skulde jeg da idelig og altid indvie dig i
bekymringer, som du dog ikke kunde hjælpe mig at
bære?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>