Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et dukkehjem. Skuespil i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NORA
(uforstyrret).
Jeg mener, så gik jeg fra pappas hænder over
i dine. Du indretted alting efter din smag, og så
fik jeg den samme smag som du; eller jeg lod bare
så; jeg véd ikke rigtig -; jeg tror det var begge
dele; snart det ene og snart det andet. Når jeg nu
ser på det, så synes jeg, jeg har levet her som et
fattigt menneske, - bare fra hånden og i munden.
Jeg har levet af at gøre kunster for dig, Torvald.
Men du vilde jo ha’e det så. Du og pappa har gjort
stor synd imod mig. I er skyld i, at der ikke er
blevet noget af mig.
HELMER.
Nora, hvor du er urimelig og utaknemmelig!
Har du ikke været lykkelig her?
NORA.
Nej, det har jeg aldrig været. Jeg trode det;
men jeg har aldrig været det.
HELMER.
Ikke - ikke lykkelig!
NORA.
Nej; bare lystig. Og du har altid været så snil
imod mig. Men vort hjem har ikke været andet end
en legestue. Her har jeg været din dukkehustru,
ligesom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og
børnene, de har igen været mine dukker. Jeg syntes,
det var fornøjeligt, når du tog og legte med mig,
ligesom de syntes det var fornøjeligt, når jeg tog
og legte med dem. Det har været vort ægteskab,
Torvald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>