Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gengangere. Et familjedrama i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PASTOR MANDERS.
Hvad var det De kaldte det?
FRU ALVING.
Gengangeragtigt. Da jeg hørte Regine og Osvald
derinde, var det som jeg så gengangere for mig.
Men jeg tror næsten, vi er gengangere allesammen,
pastor Manders. Det er ikke bare det, vi har arvet
fra far og mor, som går igen i os. Det er alleslags
gamle afdøde meninger og alskens gammel afdød tro
og sligt noget. Det er ikke levende i os; men det
sidder i alligevel og vi kan ikke bli’ det kvit. Bare
jeg tar en avis og læser i, er det ligesom jeg så
gengangere smyge imellem linjerne. Der må leve
gengangere hele landet udover. Der må være så
tykt af dem som sand, synes jeg. Og så er vi så
gudsjammerlig lysrædde allesammen.
PASTOR MANDERS.
Aha, - der har vi altså udbyttet af Deres
læsning. Skønne frugter isandhed! Å, disse afskyelige,
oprørske, fritænkerske skrifter!
FRU ALVING.
De lar fejl, kære pastor. De er selv den mand,
sorn fik ægget mig til at tænke; og det skal De ha’
tak og pris for.
PASTOR MANDERS.
Jeg!
FRU ALVING.
Ja, da De tvang mig ind under det, som De
kaldte pligt og skyldighed; da De lovpriste som ret
og rigtigt, hvad hele mit sind oprørte sig imod, som
imod noget vederstyggeligt. Da var det jeg begyndte
at se Deres lærdomme efter i sømmene. Jeg vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
