Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gengangere. Et familjedrama i tre akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
OSVALD.
Der var ingen anden forklaring mulig, sa’ han.
Det er det forfærdelige. Uhelbredelig ødelagt for
hele livet - for min egen ubesindigheds skyld. Alt,
hvad jeg vilde udrettet i verden, - ikke at turde
tænke på det engang, - ikke at kunne tænke på
det. Å, kunde jeg bare leve om igen, - gøre det
ugjort altsammen!
(han kaster sig på ansigtet ned i sofaen.)
FRU ALVING
(vrider hænderne og går taus kæmpende frem og tilbage).
OSVALD
(efter en stund, ser op og blir halvt liggende på albuen).
Havde det endda været noget nedarvet, - noget,
som man ikke selv kunde gøre for. Men dette her!
På en så skammelig, tankeløs, letsindig måde at ha’
sløset bort sin egen lykke, sin egen sundhed, alting
i verden, - sin fremtid, sit liv -!
FRU ALVING.
Nej, nej, min kære, velsignede gut; dette er
umuligt! (bøjer sig over ham.) Det står ikke så fortvilet
til med dig, som du tror.
OSVALD.
Å, du véd ikke -. (springer op.) Og så det, mor,
at jeg skal volde dig al den sorg! Mangen gang
har jeg næsten ønsket og håbet, at du igrunden ikke
brød dig så stort om mig.
FRU ALVING.
Jeg, Osvald; min eneste gut! Det eneste, jeg
ejer og har i verden; det eneste, jeg bryr mig om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
