Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gengangere. Et familjedrama i tre akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU ALVING.
Vil du virkelig det, Regine?
REGINE.
Ja, det vil jeg da rigtignok.
FRU ALVING.
Du har naturligvis din vilje, men -
OSVALD
(går hen imod REGINE).
Rejse nu? Her hører du jo til.
REGINE.
Merci, herr Alving; - ja, nu får jeg vel sige
Osvald da. Men det var rigtignok ikke på den
måden, jeg havde ment det.
FRU ALVING.
Regine, jeg har ikke været åbenhjertig imod
dig -
REGINE.
Nej, det var såmæn synd at sige! Havde jeg
vidst, at Osvald var sygelig så -. Og så nu, da
det ikke kan bli’ til noget alvorligt mellem os -.
Nej, jeg kan ikke rigtig gå her ude på landet og
slide mig op for syge folk.
OSVALD.
Ikke engang for en, som står dig så nær?
REGINE.
Nej såmæn om jeg kan. En fattig pige får
nytte sin ungdom; for ellers kan en komme til at
stå på en bar bakke før en véd af det. Og jeg
har også livsglæde i mig, frue!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>