Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En folkefiende. Skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
på andre tanker; og så gav jeg mig til at
undersøge vandet, så godt det lod sig gøre.
FRU STOCKMANN.
Det er altså det, du har havt så travlt med!
DOKTOR STOCKMANN.
Ja, du kan nok sige jeg har havt travlt, Katrine.
Men her mangled jeg jo de fornødne videnskabelige
hjælpemidler; og så sendte jeg prøver både af
drikkevandet og af sjøvandet ind til universitetet for at få
en exakt analyse af en kemiker.
HOVSTAD.
Og den har De nu fåt?
DOKTOR STOCKMANN
(viser brevet).
Her har jeg den! Der er påvist tilstedeværelsen
af forrådnede organiske stoffer i vandet, - infusorier
i mængdevis. Det er absolut skadeligt for sundheden,
enten det nu bruges indvortes eller udvortes.
FRU STOCKMANN.
Det var da en Guds lykke, at du kom efter
det itide.
DOKTOR STOCKMANN.
Ja, det må du nok sige.
HOVSTAD.
Og hvad agter De nu at gøre, herr doktor?
DOKTOR STOCKMANN.
Naturligvis se at få rettet på sagen.
HOVSTAD.
Lar det sig altså gøre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>