Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En folkefiende. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
massen, flertallet, denne fandens kompakte majoritet,
- at det er den, siger jeg, som forgifter vore
åndelige livskilder og forpester grunden under os.
HOVSTAD.
Og det gør folkets store frisindede flertal, fordi
det er sindigt nok til bare at hylde de sikre og
godkendte sandheder?
DOKTOR STOCKMANN.
Ak, min snille herr Hovstad, snak ikke om
sikre sandheder! De sandheder, som massen og
mængden godkender, det er de sandheder, som
forpostfægterne holdt for sikre i vore bedstefædres dage.
Vi forpostfægtere, som lever nutildags, vi godkender
dem ikke længer; og jeg tror sletikke, der er nogen
anden sikker sandhed til, end den, at intet samfund
kan leve et sundt liv på slige gamle margløse
sandheder.
HOVSTAD.
Men istedetfor at stå her og tale sådan hen i
det blå, så kunde det være morsomt at få høre,
hvad det er for nogen gamle margløse sandheder,
vi lever på.
(Tilslutning fra flere kanter.)
DOKTOR STOCKMANN.
Å, jeg kunde regne op en hel hob af sligt
noget styggetøj; men for det første vil jeg holde
mig til én godkendt sandhed, som igrunden er en
fæl løgn, men som alligevel både herr Hovstad
og "Folkebudet" og alle "Folkebudet"s tilhængere
lever på.
HOVSTAD.
Og det er -?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>