Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
WERLE.
Hvor tør du tale i den tone!
GREGERS.
Når har her været familjeliv? Aldrig så længe
jeg kan mindes. Men nu har man sagtens behov
for en smule af den slags. For det vil jo unægtelig
ta’ sig godt ud, når det kan fortælles, at sønnen -
på pietetens vinger - er ilet hjem til den aldrende
faders brudgomsfest. Hvad blir der så igen af alle
rygterne om, hvad den stakkers afdøde måtte lide
og døje? Ikke et fnug. Hendes søn slår dem jo til
jorden.
WERLE.
Gregers, - jeg tror ikke, der findes den mand
i verden, der er dig så meget imod som jeg.
GREGERS
(sagte).
Jeg har set dig på for nært hold.
WERLE.
Du har set mig med din mors øjne. (sænker
stemmen lidt.) Men du skulde huske på, at de øjne var -
omtåget en gang iblandt.
GREGERS
(bævende).
Jeg forstår, hvad du sigter til. Men hvem bær’
skylden for mors ulykkelige svaghed? Det gør du
og alle disse -! Den sidste af dem var dette
fruentimmer, som Hjalmar Ekdal blev makket sammen
med, da du ikke længer - å!
WERLE
(trækker på skuldrene).
Ord til andet, som om jeg hørte din mor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
