- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Syvende bind /
343

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

GREGERS.

Nej men hvor kan du da sige sligt!

HJALMAR.

Jo visst blir det så. Din far og fru Sørby
indgår jo nu en ægtepagt, som er bygget på fuld
fortrolighed, bygget på hel og ubetinget åbenhjertighed
fra begge sider; de stikker ingen ting under stol for
hinanden; der er ingen fortielse bag ved forholdet;
der er forkyndt, om jeg så må udtrykke mig, en
gensidig syndernes forladelse imellem dem.

GREGERS.

Nå ja, hvad så?

HJALMAR.

Ja, men så er det der jo alt sammen. Det
var jo alt dette her vanskelige, som du selv sa’,
hørte til, for at grunde det sande ægteskab.

GREGERS.

Men det er jo på en ganske anden måde,
Hjalmar. Du vil da vel ikke sammenligne hverken dig
eller hende med disse to -? Nå, du forstår mig nok.

HJALMAR.

Men jeg kan dog ikke komme fra, at der i alt
dette er noget, som sårer og krænker min
retsbevidsthed. Det ser jo akkurat ud, som om der slet ingen
retfærdig verdensstyrelse var til.

GINA.

Uf nej, Ekdal, sligt må du da, ved Gud, ikke
sige.

GREGERS.

Hm; lad os ikke komme ind på de spørsmål.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:47:20 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/7/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free