Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RELLING.
Nej, jeg er ikke oplagt til det. For resten véd
jeg god besked; for han har gulpet op adskillig
retorik om disse sine "tvende sjælemødre". Men jeg
tror ikke, han har stort at takke dem for. Ekdals
ulykke er, at han altid i sin kreds er ble’t holdt
for et lys -
GREGERS.
Og det er han kanske ikke? I sindsdybet,
mener jeg?
RELLING.
Jeg har aldrig mærket noget til det. At hans
far trodde det, - lad det gå; for gamle løjtnanten
har jo været et fæ alle sine dage.
GREGERS.
Han har alle sine dage været en mand med
barnesind; det er det, De ikke skønner.
RELLING.
Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar
var ble’t student på en måde, så galdt han straks
for det store fremtidslys blandt kammeraterne også.
Vakker var han jo, det drog, - rød og hvid, - slig,
som småjomfruer helst vil ha’ fyrene; og da han nu
havde dette letrørte gemyttet og dette hjertevindende
i røsten, og da han forstod så pent at deklamere
andres vers og andres tanker -
GREGERS
(harmfuld).
Er det Hjalmar Ekdal, De taler således om?
RELLING.
Ja, med Deres tilladelse; for således ser det ud
indvendig, det gudebillede, som De ligger næsegrus for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
