Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vildanden. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GREGERS.
Hedvig! Er det Hedvig, du mener? Hvorledes
skulde hun kunne stænge for dig?
HJALMAR
(uden at svare).
Så usigelig som jeg har elsket det barn. Så
usigelig lykkelig, som jeg følte mig hver gang jeg
kom hjem i min fattige stue og hun fløj mig imøde
med sine søde, lidt mysende øjne. Å, jeg troskyldige
dåre! Jeg holdt så usigelig af hende; - og så digted
og drømte jeg mig ind i den indbildning, at hun
holdt så usigelig af mig igen.
GREGERS.
Siger du, at det bare var en indbildning!
HJALMAR.
Hvor kan jeg vide det? Gina kan jeg jo ikke
få presset noget ud af. Og hun mangler jo desuden
så aldeles sans for den ideale side af forviklingerne.
Men for dig føler jeg trang til at åbne mig, Gregers.
Der er denne forfærdelige tvil -; kanske Hedvig
aldrig har holdt rigtig ærligt af mig.
GREGERS.
Det kunde du dog muligens få vidnesbyrd om.
(lytter.) Hvad er det? Jeg synes vildanden skriger.
HJALMAR.
Vildanden skræpper. Far er på loftet.
GREGERS.
Er han det! (glæde lyser op i ham.) Jeg siger, du
kunde nok få vidnesbyrd om, at den stakkers
miskendte Hedvig holder af dig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
