Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KROLL
(alvorlig og dæmpet).
Fordi jeg ikke vilde gå her som et levende
minde om dine ulykkelige år - og om hende, -
som endte i møllefossen.
ROSMER.
Det var jo vakkert tænkt af dig. Du er jo
altid så hensynsfuld. Men det var aldeles
unødvendigt at bli’ borte af den grund. - Kom, du; lad
os sætte os i sofaen. (de sætter sig.) Nej, det står
sandelig ikke for mig som nogen pine at tænke på
Beate. Vi taler daglig om hende. Hun hører endnu
ligesom huset til, synes vi.
KROLL.
Gør I virkelig det?
REBEKKA
(tænder lampen),
Ja, det gør vi da rigtignok.
ROSMER.
Det er jo så lige til. Vi holdt jo begge to så
inderlig af hende. Og både Rebek - både frøken
West og jeg, vi véd med os selv, at vi gjorde,
hvad der stod i vor magt, for den stakkers
hjemsøgte. Vi har ingen ting at bebrejde os. - Derfor
så synes jeg, der er noget mildt og blødt i det at
tænke på Beate nu.
KROLL.
I kære prægtige mennesker! Fra nu af kommer
jeg ud til jer hver dag.
REBEKKA
(sætter sig i en lænestol).
Ja, lad os nu bare se, at De holder ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>