Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KROLL.
Jeg? Har jeg tvunget dig -!
ROSMER.
Da jeg fik høre om din voldsomme færd ved
møderne, - da jeg læste om al den ukærlige tale,
du der førte, - alle dine hadefulde udfald mod dem,
som står på den anden side, - din hånende
fordømmelsesdom over modstanderne -. Å, Kroll, - at
du, du, kunde bli’ sådan! Da stod pligten uafviselig
for mig. Menneskene blir onde under den strid, som
nu pågår. Her må komme fred og glæde og
forsoning ind i sindene. Derfor er det, jeg nu træder
frem og bekender mig åbent, som den jeg er. Og
så vil jeg prøve mine kræfter, jeg også. Kunde ikke
du - fra din side - være med på dette, Kroll?
KROLL.
Aldrig i dette liv slutter jeg forlig med de
nedbrydende kræfter i samfundet.
ROSMER.
Så lad os da i det mindste kæmpe med adelige
våben, - siden vi endelig må det.
KROLL.
Hvo som ikke er med mig i de afgørende
livssager, ham kender jeg ikke mere. Og ham skylder
jeg ingen hensyn.
ROSMER.
Gælder det også mig?
KROLL.
Du har selv brudt med mig, Rosmer.
ROSMER.
Men er da dette et brud!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
