Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KROLL.
Ja, da hun havde fåt vide, at hun for hele sit
liv vilde bli’ børnløs.
ROSMER.
Nå, tænk dig altså selv -. En slig jagende,
grufuld kval over noget ganske uforskyldt -! Og
hun skulde være tilregnelig?
KROLL.
Hm -. Kan du huske, om du den gang havde
bøger i huset, som håndled om ægteskabets hensigt
- efter vor tids fremskredne opfatning?
ROSMER.
Jeg husker, at frøken West lånte mig et sådant
værk. For hun arved jo doktorens bogsamling, som
du véd. Men kære Kroll, du tror da vel aldrig,
vi var så uforsigtige at indvie den stakkers syge i
slige ting? Jeg kan forsikkre dig højt og dyrt, vi
har ingen skyld. Det var hendes egne forstyrrede
hjernenerver, som jog hende ind på de vildsomme
afveje.
KROLL.
Et kan jeg i alle fald fortælle dig nu. Og det
er, at den stakkers forpinte og overspændte Beate
gjorde ende på sit eget liv for at du skulde få leve
lykkelig, - få leve frit og - efter din lyst.
ROSMER
(er faret halvt op fra stolen).
Hvad vil du sige med det?
KROLL.
Nu skal du høre rolig på mig, Rosmer. For
nu kan jeg tale om det. I sit sidste leveår var hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
