Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ROSMER.
Å, hvor lidet du i grunden kender mig -!
KROLL.
Afbryd mig ikke. Det er det, jeg vil sige, -
at skal endelig dette samliv med frøken West
fortsættes, så er det aldeles nødvendigt, at du dysser
ned det omslag, - det sørgelige frafald, - som hun
har forledet dig til. Lad mig tale! Lad mig tale!
Jeg siger, at når galt skal være, så tænk og mén
og tro, i Herrens navn, alt hvad du vil - både i
den ene retning og i den anden. Men behold bare
dine meninger for dig selv. Dette her er jo en rent
personlig sag. Der er da ingen nødvendighed for,
at sligt noget råbes ud over hele landet.
ROSMER.
Det er en nødvendighed for mig at komme ud
af en falsk og tvetydig stilling.
KROLL.
Men du har en pligt imod din slægts traditioner,
Rosmer! Husk på det! Rosmersholm har siden
umindelige tider været som et arnested for tugt og
orden, - for respektfuld agtelse lige over for alt det,
der er hævdet og godkendt af de bedste i samfundet.
Hele egnen har ta’t sit præg fra Rosmersholm. Det
vil fremkalde en usalig, en ubodelig forvirring,
dersom det rygtes, at du selv har brudt med, hvad jeg
vil kalde den rosmerske familjetanke.
ROSMER.
Kære Kroll, - jeg kan ikke se sagen så. Jeg
synes, det er en uafviselig pligt for mig at tænde
lidt lys og glæde her, hvor slægten Rosmer har
skabt mørke og tyngsel gennem alle de lange, lange
tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
