Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerede mens Beate leved, var det dig, jeg gav
alle mine tanker til. Det var dig alene, jeg stunded
efter. Det var hos dig, jeg følte denne stille, glade,
begærløse lyksalighed. Når vi tænker os rigtig om,
Rebekka, - så begyndte vort samliv som en sød,
løndomsfuld barneforelskelse. Uden krav og uden
drømme. Følte ikke du det også på slig vis? Sig
mig det.
REBEKKA
(kæmper med sig selv).
Å, - jeg véd ikke, hvad jeg skal svare dig.
ROSMER.
Og det er dette inderlige liv i hinanden og for
hinanden, som vi har ta’t for venskab. Nej, du, -
vort forhold har været et åndeligt ægteskab -
kanske lige fra de første dagene af. Derfor er der
brøde hos mig. Jeg havde ikke ret til det, - ikke
lov for Beates skyld.
REBEKKA.
Ikke lov til at leve i lykke? Tror du det,
Rosmer?
ROSMER.
Hun så på vort forhold med sin kærligheds
øjne. Dømte vort forhold efter sin kærligheds art.
Naturligvis. Beate kunde ikke dømme anderledes,
end hun gjorde.
REBEKKA.
Men hvor kan du da anklage dig selv for
Beates vildfarelse!
ROSMER.
I kærlighed til mig, - på sin måde, - gik hun
i møllefossen. Den kendsgerning står fast, Rebekka.
Den kommer jeg aldrig ud over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
