Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
REBEKKA.
Det er ikke sandt. Det er ikke mig. Det er
Dem selv, som har gjort ham ulykkelig.
KROLL.
Har jeg!
REBEKKA.
Ja, da De leded ham ind i den indbildning, at
han var skyld i den forfærdelige ende, som det tog
med Beate.
KROLL.
Så det har dog altså grebet ham så dybt?
REBEKKA.
Det kan De vel tænke Dem. Så blødt et sind
som hans -
KROLL.
Jeg trode, at en såkaldt frigjort mand forstod
at sætte sig ud over alle skrupler. - Men der har
vi det altså! Å ja, - i grunden så var det jo nok
det, jeg vidste. Ætlingen af de mænd, som her ser
ned på os, - han slipper nok for at rive sig løs fra
det, som uafhændelig er gåt i arv fra slægt til slægt.
REBEKKA
(ser tankefuld ned for sig).
Johannes Rosmer har svært dybe rødder i
slægten. Det er både visst og sandt.
KROLL.
Ja, og det skulde De ta’t hensyn til, ifald De
havde havt hjertelag for ham. Men De kunde vel
sagtens ikke ta’ den slags hensyn. Deres
forudsætninger er jo så himmelvidt forskellige fra hans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
