- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Ottende bind /
120

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmersholm. Skuespil i fire akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KROLL
(rejser sig).

Men, kære, - hvorfor i Guds navn tar De så
på vej? De gør mig rent forfærdet! Hvad skal jeg
tro og tænke - !

REBEKKA.

Ingen ting. De skal hverken tro eller tænke
noget.

KROLL.

Så må De sandelig forklare mig, hvorledes De
kan ta’ Dem den sag, - den mulighed så nær.

REBEKKA
(fatter sig).

Det er jo så ganske ligefrem, rektor Kroll. Jeg
har da ikke lyst til at gå her og gælde for et uægte
barn.

KROLL.

Nå så. Ja-ja, lad os slå os til ro med den
forklaring - foreløbig. Men så har De jo altså beholdt
en viss - fordom på det punkt også.

REBEKKA.

Ja, jeg har vel det.

KROLL.

Nå, jeg tænker, det er ligedan bevendt med
det meste af dette her, som De kalder for Deres
frigjorthed. De har læst Dem til en hel hob nye
tanker og meninger. De har fåt vide et slags besked
om forskninger på forskellige områder, - forskninger,
som synes at omstyrte adskilligt af det, der hidtil
hos os har gældt for uomstødeligt og uangribeligt.
Men alt dette er bare ble’t en viden hos Dem,
frøken West. En kundskab. Det er ikke gåt Dem i
blodet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:47:33 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/8/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free