Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fruen fra havet. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ELLIDA.
Hverken drager eller skræmmer. Jeg har kunnet
få se ind i det, – få gå ind til det, – ifald jeg bare
selv havde villet. Jeg har kunnet vælge det nu.
Derfor kunde jeg også forsage det.
WANGEL.
Jeg begynder at forstå dig – lidt efter lidt. Du
tænker og fornemmer i billeder – og i synbare
forestillinger. Din længsel og higen efter havet, – din
dragning imod ham, – imod denne fremmede mand,
– det har været udtrykket for et vågnende og
voksende frihedskrav i dig. Andet ikke.
ELLIDA.
Å, jeg véd ikke, hvad jeg skal sige til det.
Men du har været en god læge for mig. Du fandt,
– og du voved at bruge det rette middel, – det
eneste, som kunde hjælpe mig.
WANGEL.
Ja, – i den yderste nød og fare vover vi læger
så meget. – Men nu kommer du altså til mig igen,
Ellida?
ELLIDA.
Ja, kære, trofaste Wangel, – nu kommer jeg
til dig igen. Nu kan jeg det. For nu kommer jeg
til dig i frihed, – frivillig – og under ansvar.
WANGEL
(ser hjerteligt på hende).
Ellida! Ellida! Å, – at tænke sig til, at nu
kan vi to få leve helt for hinanden –
ELLIDA.
– og med fælles livsminder. Dine – så vel
som mine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
