Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lille Eyolf. Skuespil i tre akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alligevel da, at lægen fik ham overtalt til at gøre
den turen.
RITA.
Ja, nu, da det endelig er overstået, så -. Men
du kan tro, det har været en forfærdelig tid for mig,
Asta. Jeg har aldrig villet snakke om det. Og du
kom jo så sjelden ud til mig også -
ASTA.
Ja, det var visst ikke rigtig gjort af mig. Men -
RITA.
Nå, nå, nå, - du havde jo skolen derinde i
byen. (smiler.) Og vor vejbygger - han var jo
bortrejst også.
ASTA.
A, la’ være med det, Rita!
RITA.
Ja, ja da. La’ vejbyggeren fare. - Men sligt
savn, som jeg har følt efter Alfred, du! Slig en
tomhed! Sligt øde! Uh, det var som om nogen
var ble’t begravet her i huset -!
ASTA.
Nå, Herregud, - bare en sex - syv uger da -
RITA.
Ja, men du må huske på, at Alfred har aldrig
før været borte fra mig. Aldrig så længe som et
døgn engang. Aldrig i alle de ti år -
ASTA.
Nej, men derfor så synes jeg sandelig det var
på tiden, at han fik komme lidt ud iår. Han skulde
ha’ gåt på fjeldtur hver eneste sommer. Det skulde
han ha’ gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
