Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FOLDAL
(beroligende).
Men jeg gi’r da ikke dig skylden for det! Gud
bevare mig vel - !
BORKMAN
(brummende, sætter sig igen).
Nå, det var da endda godt.
FOLDAL.
For resten må du ikke tro, det er min hustru,
jeg beklager mig over Hun har jo liden dannelse,
stakker, det er sandt. Men nokså bra’ er hun
alligevel. - Nej, det er børnene, du -
BORKMAN.
Kunde tænke det.
FOLDAL.
For børnene, - de har jo mere kultur, de. Og
flere fordringer til livet altså.
BORKMAN
(ser deltagende på ham).
Og derfor så foragter de ungerne dig, Vilhelm?
FOLDAL
(trækker på skuldrene).
Jeg har jo ikke gjort videre karriere, ser du.
Det må jo indrømmes -
BORKMAN
(rykker nærmere og lægger hånden på hans arm).
Véd de da ikke, at du har skrevet et sørgespil
i din ungdoms dage?
FOLDAL.
Jo, naturligvis véd de det. Men det lader ikke
til at gøre synderlig indtryk på dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
