Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BORKMAN.
Det er ikke mord. Ikke røveri eller natligt
indbrud. Ikke falsk ed engang. For alt sligt noget, det
øves jo mest imod folk, som en hader eller som er
en ligegyldige og ikke kommer en ved.
FOLDAL.
Men det infameste da, John Gabriel?
BORKMAN
(med eftertryk).
Det infameste er vens misbrug af vens tillid.
FOLDAL
(lidt betænkelig).
Ja, men hør nu her -
BORKMAN
(opfarende).
Hvad er det, du vil sige! Jeg ser det på dig.
Men det slår ikke til. De folk, som havde sine
værdipapirer i banken, de skulde fåt alt sit tilbage.
Hver eneste smule! - Nej, du, - det infameste, et
menneske kan begå, det er at misbruge en vens
breve, - lægge frem for alverden det, som bare var
betroet til en eneste, på tomandshånd, ligesom en
hvisken i et tomt, mørkt, låset værelse. Den mand,
som kan gribe til slige midler, han er helt igennem
forgiftet og forpestet af overskurkens moral. Og en
slig ven har jeg havt. - Og han var den, som
knuste mig.
FOLDAL.
Jeg aner jo nok, hvem du sigter til.
BORKMAN.
Der var ikke en fold i hele min vandel, som
jeg ikke turde lægge åben for ham. Og da så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
