Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BORKMAN.
Hvilken eneste ene - ?
ELLA RENTHEIM.
Erhart, naturligvis.
BORKMAN.
Erhart - ?
ELLA RENTHEIM.
Erhart, - din, din søn, Borkman.
BORKMAN.
Har han altså virkelig ligget dig så varmt på
hjerte?
ELLA RENTHEIM.
Hvorfor tror du ellers, jeg tog ham til mig?
Og beholdt ham, så længe jeg bare kunde? Hvorfor?
BORKMAN.
Jeg tænkte, det var af barmhjertighed. Ligesom
alt det øvrige.
ELLA RENTHEIM
(i stærkt indre oprør).
Barmhjertighed, siger du! Haha! Jeg har aldrig
kendt noget til barmhjertighed - siden du sveg mig.
Jeg kunde det ligefrem ikke. Kom der et fattigt,
forsultent barn ind i mit køkken og frøs og græd og
bad om lidt mad, så lod jeg kokkepigen besørge det.
Følte aldrig nogen trang til at ta’ barnet ind til
mig selv, varme det ved min egen ovn, glæde mig
ved at sidde og se på, at det fik spise sig mæt.
Og jeg havde da aldrig været slig i min ungdom;
det mindes jeg så grant! Det er dig, som har gjort
det ørkentomt og ørkengoldt indeni mig - og udenom
også!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
