Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Eventyr. 17
dens Hjemve, opbyder ah, som kunde forsone den med
Opholdet hos dem. Den merker det neppe. Den ved
knapt om, at den blir stelt og pleiet og elsket af dem;
— thi den er og blir fremmed og ensom iblandt dem.
Forestillingen om at være fangen behersker den helt
og adskiller den i dens store Forladthed og Sorg fra
alt, som foregaar udenom den. Alligevel lader dens
Herrer og Kamerater sig ikke krænke eller afskrække:
altfor meget har den vilde Fugl med sit Tungsind
indtaget dem ved sin fremmedartede Ynde, ved den
Vildnissets og Frihedens Poesi, der hviler over den som et
Trylleri, vinder den Hjerterne og vækker sympathiske
Anelser hos alle om det Hjem derude, som den savner,
og som jo engang, fra allerforst af, var deres alles Hjem,
— et forglemt, fjernt Vidunderland. I løsrevne, lokkende
Billeder fremmaner den det altid paanv for dem, idet den
martres af den fortærende Dragning mod det uopnaaelige,
det uendelige, og af Skræk og Gru for Fangenskab og
Skranker. Men Menneskene og Dyrene formaar ikke at
se den dø i sin rastløse Længsel; Kjærligheden til den
ulykkelige Fangne blir stærkere end Lysten til at beholde
den, til at indvinde den som Medlem af Familien. Saa
beslutter de at sige den Farvel og aabner frivillig og
bedrøvet Vinduet for den. Men da sker endnu engang
det Vidunderlige, Ubegribelige, — at den befriede
Vildand ikke flyver bort.
Men heller ikke styrter den sig i Dybet.
Som om den løstes af en Troldom befries den for
sin Længsel, saasnart den føier, at den frit kan røre
Vingerne for at følge den. Thi kun Frygten for at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
