Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
fangen drog den mod det Fjerne. Dens Flugttanker var
ikke andet end den dunkle Angst for Bundetheden, Angsten
hos den fribaarne Skabning, der aldrig kan bli hjemme
under Trældom og Tvang. Idet Kjærligheden gjengav
den Friheden, fordrev den Angsten, og Fangen saa af
den opofrende Kjærüghedshandling, at det var den, som
havde taget de tamme Kamerater tilfange, og at den nu
tilhorte dem. Idet den med forundret Glæde erkjender
dette, og foler, hvorledes den er voxet ind i deres
Kjærlighed gjennem Frihedens og Vildnissets seirende
Trylleri, forstaar den, at den ikke længer behøver at sky dem,
at den frit tor modtage, hvad de saa længe forgjæves
skjænkede og tilbød den, uden at den ænsede det:
Beskyttelse, Fællesskab og Venskab. Nu vil den ikke længer
ud i det Grænseløse, men kun, at de frivillig anerkjendt^
Grænser ingen tvingende Skranker længer skal være;
ikke misbruge sine Vinger vil den, kun frit turde udfolde
og røre dem: ikke bort fra Kameraterne vil den, men
bli hos dem — frit, i Kjærlighed.
Maaske Menneskene, naar de beskjæmmede og
lykkelige oplever dette, aldrig mer lukker sine Tagluger; de
hugger nye store Vinduer i Væggene, saa Lys og Luft
uhindret kan finde Vei, og Fuglene flyver ud og ind, som
de lyster. Paa det at Loftet efterhvert maa bli fra et
Fængsel til et Frihedens Asyl, — et Beskyttelsens Sted
for alt det, som hjemløst llakker om under den vide Himmel.
Et hegnende Ly for Forsoning og Formæling af tamt og
vildt. Ligesom et stort, varmt Rede, liggende paa Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
