Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’39
»Jet Vidunderlige» ligger barnlig, opadskuende Tro, en
Himmel og en Forjættelse; i Hilidas Ord om det
»grufulde« ligger det bange Blik ind i et tomt Fjerne, der
samtidig drager og skræmmer, Kaos og bølgende Vexlen.
Hvad Nora bærer i sig som sit hele Vilje- og Hjertelivs
passive Ideal, det lever i Ellida kun frygtsomt og
spøgelsesagtigt som Fostret af et overspændt Fantasiliv.
I samme Grad som Noras Emancipation
repræsenterer et Ideal, og ikke bare personlig Vilkaarlighed, synes
den Skranke, hun maa gjcnnembryde, den Lænke, hun
maa befri sig for, at være en uværdig Tvang.
Overensstemmende hermed tiltager den givne Indskrænknings
og Begrænsnings Værd i samme Grad, som Ellidas
Frihedskrav ytrer sig paa sygelig, uberettiget Maade.
»Loftverdnen med dens urokkelige Ordning og
Snever-hed behovede for Nora hverken ar betyde Fængsel
eller indholdsløs Dukkestue; for Ellida betyder den en
Opdragelse til Livet og et Hjem. Allerede Rebekka blev
uigjenkaldelig bundet til denne Verden, der tæmmer det
vilde og forædler det raa; men hun lærte den kun at
kjende i dens Modsætning til Friheden, kun i dens
smittende og mattende Indflydelse. Först Ellida oplever den
store Kjærligheds I nder, at Loftkammerverdnen aabner
sig høit og vidt, at alle Skillevægge, der kunde hindre
Frihedens mægtige Luftstrøm og Sandhedens klare
Sollys fra at bryde ind, falder. Först Ellida staar i en
Verden, der kun vil være et beskyttende, skjermende
Ly, et Foreningens og Forsoningens Hjemsted.
Da Nora drømte sin Drøm om det Vidunderlige, da
kredsede hendes Tanker endnu saa uopnaaelig høie over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
