Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 26
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
den låve, dunkle Jord, som en Drøm om straalende
Julefest svæver over de snedækkede Juletrær i Skoven. Men
for Ellida er Underet blevet til Sandhed og Natur, til
blomstrende og frugtbringende Virkelighed; — rundt om
Loftet synger og blomstrer Sommeren, ranker sig op
lige til hendes Vinduer, op over Taget, og gjemmer
Murverket i sin skyggefulde, grønne Hemmelighedsfuldhed.
Og Eliidas Ansigt forklares af Noras Brudestemning, hin
Brudestemning, der er sikker paa Underets Virkeliggjørelse,
paa Naturens Underfylde, — og tillidsfuld smiler imod den.
’Nei, se — hvor rent forlovet Far og hun ser ud!«
siger Hilde til Tusendkunstneren Ballested. »Det er
Sommertid, lille Frøken," svarer denne.
Det er Kjærlighedens Sommertid, som skjuler sig i
et Hjem, der frit ombruses af Livets fulde Strøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
