15 --------Han visste bare for sikkert at han ikke var paa sporet efter dem; ellers hadde han vel fundet et eller andet leirsted. ■— For ham begyndte det nu at gjælde om livet, at finde sporet snart,------------dét var visst langt til Stillehavet! Vognen holdt aldrig saa længe.--------Ja, han skjønte da det at det gjaldt livet. — Der var ikke saa stor forsyning igjen i vognene. Det var hans gamle kamerat og Lofot-mand, han Hans Olsa, som han let paa for altsammen. --------Han Per Hansa slap et tungt suk før han sanset sig og kunde stoppe det.------------Aaja, det stod ikke paa for han Hans Olsa! — Han hadde god raad, kunde begynde stort fra førsten av, — hadde en kone som der ikke fandtes frygt i!--------— — Vorherre visste enten de nu var østenfor eller vestenfor!-------- -----------------Og med dem var Tønset'n og ho Kjersti hans, begge gamle i Amerika, kunde snakke og altingen. — Der var ogsaa Solum-guttene, som var født her. --------— Aanei, for dem stod det ikke paa hvor de laa inat! -------------Men her for han, nykommeren, som intet hadde og intet kunde og tumlet omkring i end- løisheita med sine!-----------------Ho Beret hadde hat saa liten lyst paa denne færden ogsaa, endda hun var forstandigere end han i mange ting. ------------Jo — han hadde rigtig stelt sig pent, det hadde han! Nu laa han der og kunde ikke fatte hvorfor han ikke hadde ventet en stund i Filmore; han kunde ha tat sig arbeide der, til konen blev færdig med bar-sengen, og saa flyttet vest næste vaar; ■— det var hvad hun hadde villet, skjønt hun ikke sa det i saa mange ord! Teppet blev saa tungt og varmt at han maatte ta det av brystet. --------Merkelig saa længe før hun roet sig ikveld ogsaa? — Hvorfor la hun sig nu ikke til at sove? —