Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
han Per Hansa sint og storsprang et stykke for at hun
ikke skulde sætte i engang til.––––––-Vækket hun
nu bare ikke ho Beret! —
Han la kursen dit hvor han mente det høieste
punkt skulde være paalag; av og til maatte han stanse
for at se om han endnu kunde øine vognene. Da de
var helt borte i natten, gav det et hikst i halsen paa
ham; men han bet tændene sammen og gik paa.
Høiden laa længere borte end han tænkte; han
hadde gaat én time da han endelig stod oppe paa
toppen; han gjættet sig til, at han nu maatte være mindst
fire mil fra leiren. — Der gav han sig til at befare
terrænet. Men først saa han paa klokken og
Nordstjernen, og paa hvor maanen stod, — prøvde faa
retning paa leiren.
Paa den andre siden av bakken var landskapet
noget forskjellig; her skraanet det sterkere;
smaa-skogen stod tyk; maanelyset flimret saa rart mellem
buskene.—
Men nu var Per Hansa fuldstændig rolig og fattet.
Hver sans hos ham stod spændt. Først lette han
nordover bakken ovenfor skogbrynet, gik foroverbøid med
øinene i jorden. Og da han slet intet fandt av det han
søkte, kom han tilbake til stedet han begyndte fra,
søkte omtrent samme distansen i stik motsat retning.
Heller ikke paa dette kryss opdaget han noget, .
Men nu begyndte han at gaa ind og ut langs
skog-kanten; hver græsbar liten flek, snuste han paa,
sparket i den, kryssef saa videre. — Svetten drev nu av
ham.––––Han kunde vel ha holdt paa slik et
kvarters tid da han like i skoglinjen kom ind paa jevn
bund, hvor der var en større aapning; i midten laa
der en stor, rund flek i græsset. Han Per Hansa
veiret og snøftet, kastet sig paa knæ, som en gjerrig over
en kostbar skat. Det dirret gjennem ham; haanden
skalv da han tok nedi. — Ganske rigtig! Her hadde
det altsaa brændt en varme! Det kunde ikke være
mange dage siden heller; for askelugten var endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
