68 Fristelsen blev ham tilsidst for vældig, han orket simpelthen ikke holde igjen. — Han saa sig om, valgte det ansigt som forekom ham bedst, tok pipeii ut av munden og gjorde tegn, at han skulde like at faa noget i den! — Joda, det forstod ansigtet udmerket. Manden lo og sa noget til de andre, trak ut av skjorten en stor pung, som han bar i en snor om halsen, aapnet den og bød fram. — Han Per Hansa grep til med begjærlig haand, tok nedi pungen og stoppet godt.----------------- «Tak skal du ha mand! — Kommer saasandt han Hans Olsa igjen før du fær din veg, skal du nok faa igjen!-------------------------Du, Hans, faar oversætte saa godt du kan.-------------Forgalt ogsaa, at vi ikke kan snakke med saa bra folk!»----------------------Han Per Hansa gik bort til varmen, karret sig ut en glo og la paa pipen og tændte med lange, velbehagelige smat. V. I det han nu vendte sig fra ilden, blev han vår et ansigt like ved sig, et ansigt der stak ut av et broket teppe og laa saa nær ilden, at han blev ilde ved; for det maatte vel begynde at svi snart? Og saa blev han Per Hansa staaende og se ind i det. Ansigtet saa paa ham igjen. Det slog ham straks: den der karen maa ha græsselig vondt nogensteds; musklene var fortrukket av smerte. «Store-Hans!» sa han fort, «kom hit og spør den her karen hvad det er som mankerer ham; han ser ut som han ligger og drages med dauen!» Han Store-Hans maatte atter prøve sit lille for-raad av nykommer-engelsk paa indianerne. Ansigtet 4'av først et ynk, derpaa et svar. Saa spurte gutten igjen, fik et svar og et støn til. «Han sier han har vondt i handa si!»