89 hadde sagt, og hadde saa tilføiet sin egen mening, at nu hadde indien været der og røvet alle kjørene! -----------------Han Ole var kommet ind og hadde lagt sig; faren og moren laget sig til at gaa tilsengs, men den andre gutten kom ikke. — — Moren gik da ut og saa efter ham, sa hans navn flere ganger og gik rundt gammen; det var næsten mørkt nu, og hun fik svar oppe fra møn et; der sat gutten og stirret ut i mørket. — Han vilde ikke komme ned før hun snakket haardt til ham, og sa at nu gik hun efter faren hvis han ikke kom straks.--------Ja, saa smat han ned, kom ind, smøg av sig klærne og kom sig iseng. Det var da stille i stuen; faren blev færdig og la sig, moren ogsaa. Som de nu laa der og skulde sove, brøt der sig ut et forfærdelig hikst borte fra guttenes seng; ovenpaa det stilhet; lydløs stilnet, — og saa kom der ett igjen, voldsommere, som et vældig sug. Moren kaldte bortover og vilde vite hvad d?t var, — var han klein? Men da først brøt det løs. Det kom med hiving og heising, og hikst saa dype at det stod om pusten. — Moren snakket atter mildt og beroligende; og det la sig derborte i mørket, dulmet av og syntes at skulle dø bort, — blev næsten stille.-------------Men saa lød der en hæs lyd, som en blæsebelg der fyldes med vind, derpaa et graatkvalt støn som endte i — «Fa-ger-ros! — Fa-ha-gerros!» «Nei bli naa du liggende! — Jeg skal staa op og ta barnongenb sa han Per Hansa, stod op og trak buksene paa; men han var saa lavmælt at det var vondt at forstaa ham. ------------«Kom naa da, Hans-gutten min, saa skal jeg fortælle dig noe!»------------- Han fik tak om gutten, løftet ham op, tok en trøie fra væggen og tullet ham ind i, og gik saa ut med ham.--------Borte paa vedhaugen de hadde kjørt hjem fra Sioux River, satte han sig med gutten. — Der bar det nu til at prate med dem; først var det