90 bare faren; men mellem hikstene begyndte han Store-Hans litt efter litt at komme med. — Vinden kom fykende med regndraaper like i ansigtet paa dem, spurte om de var gale som sat her slik paa denne tid av døgnet, og kunde slet ikke faa dem til at sanse paa nogen ting. — I farens godprat fik nu han Store-Hans lindring. —-------------«Det var rigtig forgalt ogsaa at vi ikke hadde to ponyer! — Saa kunde du været med imaara naar jeg rir efter kubeistan!* — Visste han hvor de var? kom det mellem to hikst. «Du kan da vite det!* Denne forsikring fik han Store-Hans til at sige ned paa farens fang, og gi sig over til noget som var saa godt. — Var det indien som hadde tat dem? «Nei langtifra! — Dette var skikkelig indien, skal jeg si dig! — Ja det saa vel du ogsaa?* — Hvor var de da henne? «Aa de er bare raklet saa langt avgaarde at de ikke vandt sig hjem igjen. — — — Imaara tidlig skal jeg ri efter dem!* Der blev en lang pause efter denne forsikring; han Store-Hans kjendte det saa ovættes godt, og fik magt over hikstene. •slndien skalperer ikke kjør, gjør de?» «Aaneida! Nei de er da ikke slike barbarer!* «Det er bare folk?* «Ja bare folk, ser du!» «Kuer vilde ikke være noget for krigere!* «Nei det var sandt san! — Og saa for høvdinger !» Det blev sent nu, regndraapene faldt fremdeles, og faren sa at de maatte se at komme sig iseng. Men han Store-Hans lot til at være godt fornøid der han sat. «Skal du reise tidlig imaara?* «Jeg faar vel det.* —