- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
103

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103

trær baade utenfor og indenfor; trær med epler paa,
trær med anden frugt, og — og — trær med
kongler paa, yes sir — trær med grankongler paa!––––

Det blinket i øinene paa han Per Hansa, der kom
vand rundt øienlokkene — for der hang virkelig

grankongler paa non av trærne!––––—––––––-

Nei, han visste ikke endnu hvor han skulde efter
dem, de trærne; men ha dem skulde han. —

Han Per Hansa kunde ikke være stille. Bare
levende, glad uro var han, han stod der og aapnet begge
armene mot den rareste fremtid, som allerede var
begyndt at komme. Han blev saa skøieragtig glad og

kjælen.––––––––-Men i ro kunde han ikke være. —

Skulde han sitte stille en søndag, kom han let i
daarlig lune, hadde heller aldrig tid længere end til
middag; saa maatte han ut og røre paa sig. Fandt han
ikke paa noget andet, tok han lange streiftog utover
præriene, fandt snart den vakre byggeplassen, snart
hin. — Her kommer der visst non og slaar sig ned,
tænkte han; saa kan jeg være med dem og fortælle

dem hvor de skal bygge!––––––––––––-Og samme

slags jord næsten hvor han kom.––––Det merkelige

laa her og var uendelig!––––

II.

Guttene var kommet hjem en søndagskveld og
hadde baaret sig som om de var styrne. — De hadde
været en lang tur vestover prærien til non store
sumper som laa derute, med høit græs og lange
strækninger av aapent vand indimellem. De kom nu hjem og
berettet at der laa tusen paa tusen av ænder dervest,
og de var ikke ræddere end at man næsten kunde ta
dem med haanden. Han Store-Hans hadde aldrig set
noe saa galt. Han fortalte om ændene derute, om
hvor mange de var, om hvor tamme de laa, til det
blev sittende i halsen paa ham, og hele kroppen skalv,
— med broren gik det ikke stort likere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free