116 grund git op landet allikevel,-----------------det kunde hænde ? — — Aanei, denne forklaring var ikke rimelig heller; de paalene hadde ikke staat hele vinteren, de saa ikke ut til det!--------Trollene var nok kommet efterat torvhytten til Tønset'n kom op, hadde set at «Iandet var saare godt», og — ja, saa var der ikke andet nu end at vente paa dem!------------------------Ikke med en stavelse gjorde han Per Hansa mindste hentydning til noget menneske om hvad han hadde gjort. — Han tænkte meget paa at fortælle det altsammen til han Hans Olsa, men opgav det. Bedst at holde ham unna det her saalænge! Hos ho Beret spandt og spandt tankene, og spindingen blev saa styg at hun vilde kaste den fra sig, men hun kunde ikke. — —----------------------Han har altsaa gjort det, — han har gjort det! spandt de. — —-------------Her sitter vi paa andenmands jord, og han Per Hansa agter at bli sittende!--------Ødelagt andenmands merke, — he, he, he! Brøden forekom hende mindre fæl som hun vedblev at se paa den; for her var da jord nok at ta av; ■— enten de hadde denne kvarten eller den næste, gjorde vel ikke noget til saken; — hun kunde ikke skjønne at nogen vilde gjøre ophævelser for den saks skyld.------------------------------Men det var saa stygt, — -------hun kunde ikke andet end føle væmmelse naar hun saa paa spindingen. Og saa rædsel, — rædsel for hvad følgene kunde bli. — Han Per Hansa, stakkar, han kunde ikke snakke! — Hvordan skulde han kunne forsvare sig naar det kom op?-------------Fortællingene hun hadde hørt baade i Norge og øst i Filmore, om hvordan folk hertillands selv haandhævet lov og ret med haard haand, kom med i spindingen: — Her stod han nu, han kunde ikke forklare sig, ifølge loven hadde han forbrutt sig omtrent saa fælt som det gaar an for et menneske!--------Og han var saa ilter og snarsint naar noget kom paa tverke, og