134 deres, og saa merkene — insister paa merkene! — ------------Snak naa pent i førstningen,----------------det gjør ikke noe om du apes med dem, ser du! Blir de grove, skal du bare gantes med dem!» Alle fem mænd hilste eftersom de kom op; de fik likegydige svar; de fremmede lot ikke til at ha noget usnakket og holdt paa med sit. — Hvad var det de drev med her? spurte han Henry. Denne kvarten var tat for længe siden. — Saa, var den det? — To av dem som arbeidet med teltet, stanset og pratet med dem. — — Ja; manden som hadde tat kvarten, stod her. — Han Henry pekte paa han Hans Olsa. Manden hadde papirene sine med, og naa vilde de se deres. — Hvis landkontoret hadde git samme landkvarten til to forskjellige personer, var der vel begaat en feil, og det burde være mulig at finde den. — — Saa, de vilde se papirene, — naa saa, det var det de vilde! — Hadde de briller med?------------Der blev svær latter fra de andre da manden spurte om brillene; selv lo han ikke akkurat, hodet stod paa skakke, ansigtet var bare et eneste gjep. Han Sam oversatte saa godt han kunde. — Ja, mente han Henry, blev fastere og mer bestemt i tonen, de var kommet for at se baade papirene og merkene. — Der var øvrighet i Sioux Falls hvis det var det om at gjøre. — De hadde nu bodd her i hele sommer, og tænkte slet ikke at flytte! — -----------------Han Per Hansa kunde høre paa maalet, at nu snakket han Henry godt for sig. «Det var visst rigtig, det der, Henry. — Bare gi dem det!» Manden som gren saa stort, kastet slæggen og kom til dem. — All right, gutter! Siden de ikke vilde tro dem paa deres ord, fik de vel vise dem sort paa hvitt. Papirene hadde de nedlaast, og kunde ikke naa dem akkurat nu, — de fik vente til siden, men han skulde vise dem merkene. Nu fik de bare