137 — Og hvis nu ikke baade han og de andre pakket sig av landet deres, og det fortere end almindelig, skulde han hjælpe dem avsted! — Forstod de ikke hvad han mente kanske?-----------------Manden svang slæggen. «Pas dere naab ropte han Per Hansa. — «Naa durer det laustIs-Og det gjorde det ogsaa, bare det gik saa meget fortere end han og de andre hadde gjort regning paa. — — Da han Hans Olsa saa manden komme mot sig slik, blev han staaende og stirre paa ham. Bedst det var, hævet overkroppen sig iveiret, han tok et skridt til siden som vilde han stige unna, og saa for venstre næven hans ut og traf manden under øret. -------------— Der var noget som knaste; — med et stygt vræl sank manden sammen i en dynge. «Pas dig naa, Henry,s> sa han Per Hansa lavt. — «Ta naa du din, saa skal nok jeg ta min!------------- --------Vent et grand b Klyngen, som stod der foran en av de tømte vognene, lot til at bli raadløs. Han Hans Olsa stirret paa dem, tok et skridt og snublet over dyngen paa marken. Da han gjenvandt likevegten, stanset han, bøide sig ned, grep med begge næver i dyngen og kastet den tversover mændenes hoder og op i vognen bakenfor, — den rystet voldsomt under søkket. ------------------Men da opløste klyngen sig og tok tilbens sørover prærien. Fra en av vognene, som endnu ikke var avrigget, lød der et rædselens hyl; fire kvindfolk kom tumlende ut og fulgte efter mændene. Han Hans Olsa stod der og skalv. Han syntes ikke at vite av sig. Men nu sprang han Per Hansa bort til ham og klappet ham paa skulderen: «Det sier jeg, Hans Olsa, og det har jeg sagt: din make findes ikke!------------Naa tror jeg nok vi kan gaa hjem,--------de der folka vil neppe argumentere længere om kvartene vore!»