147 med dem!-------------------------Kunde virkelig Vorherre slaa et menneske saa tungt?-----------------Ho Beret la haanden op under brystet og presset imot. «Hvad vil du, mor?» «Ri — ri bortover til dem, og se--------om du kan være dem til nogen hjælpl» Der f6r dirrende liv i gutten, han hev ponyen rundt, fulgte morens blik og hadde følget med engang. «Vi maa varsku han Syvert straks!* Han Store-Hans snudde paa hodet og saa paa moren for at faa hendes mening. — «Han Syvert?»--------En skygge la sig over hendes ansigt.--------Hvad hjælp kunde vel han Syvert gjøre disse mennesker i den nød de nu var i! •— Hun sukket i raadløshet.-------«Aa nei, ri naa du bortover og hør om du kan være til nogen hjælp.------------Du faar sige, at far din ikke er hjemme.* Saa forstandig kunde han Store^Hans aldrig huske at ha hørt moren snakke før; han rettet sig op paa hesteryggen, sat der som en voksen kar; saa snakket han til ponyen, slog til den med flathaanden, og ropte: «Naa rir jeg, mor! — Gaa du og fortæl han Syvert!» Andre sine øine hadde vei ogsaa vandret østover mot himmelbrynet den dagen. Der kom nu han Sam springende for at fortælle nyheten, stanset bare saavidt og la ivei til Tønset'n. —--------Ho Beret gik ind, vækket And-Ongen, som laa i sengen og sov, tok hende med sig, og saa bar det bortover til ho Sørine, — hun trængte vel til at vite det, hun ogsaa.------------ — — Paa veien sukket hun til Vorherre for disse menneskene, at han maatte hjælpe dem saa ikke de ogsaa tullet sig bort.---------------------Nu var hun glad over at manden hendes ikke var hjemme! —