153 --------------------Og hvis de nu slog sig ned her, vilde flere komme med dem til vaaren. Og saa blev det bare norskera her. Ja saa stod hele settlementet der fuldt færdig!------------Sæt nu at de reiste aVsted til et sted hvor der ingen var endnu? — De forstod vel at hele Dakota Territory aldrig kunde bli befolket, — dertil var der nemlig iilike folk nok i verden, og kom vel aldrig heller.--------------------------------Og hvis de nu skulde være saa uheldige at sætte sig ned paa et sted hvor ingen kom efter?--------Naah? — De fremmede hørte paa ham og maatte indrømme at der var meget sandt i hvad manden sa. De korn ikke tilbake før langt utpaa eftermiddagen. Da kokte de et forsvarlig maaltid av potetene som Tønset'n bragte dem. — Derpaa holdt de raad-slagning, og saa stemte de fleste for at de skulde slaa sig ned her. Tønset'n hørte det og lo; han sprang ind og fortalte det til ho Kjersti, som begyndte at graate; men han maatte straks ut igjen. Han følte, at nu hadde Skjæbnen brukt ham til sit redskap. Her hadde han strakt haanden ut og faat tyve naboer med en gang, og norske hver eneste kjæften! •--------------------Lykken kom saa overvættes stor og pludselig at det faldt ham vanskelig at stole helt paa den. — Da de fremmede spændte hestene for og drog over bækken — de vilde settle paa østsiden og strække sig sydover —, maatte han være med. — Men saa tok det til at mørkne av kvelden, og de hadde faat teltet op, og saa maatte han forlate dem; og det var han ilde tilfreds med. — ----------------Mangt kunde hænde om natten! — III. Ho Beret gruet sig for denne byreisen som nu forestod; det vilde bety, at han blev borte omtrent en hel uke. Kveldene var lange nu, natten laa tung over hytten, og saa var der saa meget hun stred med, —