154 saa meget, og der blev mer av det. Skjønt hun ikke vandt at snakke med ham om det, og han ikke kunde hjælpe, var det da lettere for hende naar han var nær; — da var det som om rædselen ikke turde komme. — Hun gruet sig hveorgang noget tok ham hjemmefra, om det saa ikke var længere end en halv dags arbeide hos en av naboene, — og nu blev han borte en hel uke! — ------------Aaja, hun saa nok de maatte ha noget at leve av i vinter.--------Barna trængte klær, han selv trængtebaadedet ene og det andre. Men alle disse ting blev mer og mer utydelige og uvirkelige for hende. Hun stod utenom; — det vedkom hende jo ikke egentlig. — Men det sa hun ikke. Herregud, hvad hjalp det vel at sige det her, hvor ingen hørte.-------- --------Hun hjalp ham med at lage sig til som om intet særs stod paa. Naar han spurte hende om hvad han skulde kjøpe baade til huset o<g hende, kunde hun bli staaende og grunde med et fjernt uttryk over ansigtet, som om hun tænkte paa ting hun ikke husket i Øieblikket. Han gjønte da med hende, sa hun maatte bare ikke være undselig, for nu var der flust med skillinger i huset. Hvad var det nu hun stod der og tænkte paa? — Det hændte, at han enten ikke fik noget svar, eller at hun gjentok hvad hun netop hadde sagt, eller ogsaa at hun sa noget paa en saa aands-fraværende maate at det var som om det ikke vedkom hende.------------Han Per Hansa saa paa konen sin og sukket, eller han tok omkring hende og svinget hende rundt. Ellers var han saa optat nu at han ikke la større merke til hende. Denne gang skulde han selv være med paa færden; Tønset'n hadde tilbudt sig at la ham faa hestene og vognen og være hjemme og se efter tingene. Sogningene og vossingene var der endnu; de trængte hjælp baade med raad og daad, og der var vel ingen nærmere til det end han, — Tønset'n gik der og var baade far og forsyn for dem. —