192 ------------Nei--------nei--------nei hvad var nu det her! — Hadde de klistret sne paa væggene? — Han Sam trodde det var sne og tok i det. ■—-------■— Hvad var det? Det var vel ikke maling? — Du vide verden saa fint det var! — Han Per Hansa sat der og saug paa pipen og nød sin triumf, han syntes aldrig han hadde været saa glad i naboene sine som i denne stund.--------— Ho Beret gik der stille og hørte paa, var het i ansigtet og noget brydd, — ikke for al den del vilde hun hat dette ugjort med væggene nu! Alle undret sig. Ho Sørme smilte vakkert og blev god i ansigtet; hun gik bort hvor ho Beret stod og sa varmt: «Naa har du rigtig faat det fint i stua di. Du skal bare se du kommer til at trives,» og saa hjalp hun hende med stellet.-----------------Men ho Kjersti slog sig paa laaret og mente det var skidt til mandfolk hun og ho Sørrina hadde faat! Hvorfor fandt naa ikke de og paa noe artig? — Hvorfor var det bare han Per Hansa som hadde faat hodet paa rette enden, — — — ja, de kunde gjerne skamme sig der de sat!------------------— Manden hendes tok sig nær av dette, maatte minde hende om, at det nu likesom var han da som hadde berget sogningene! Hun fik huske det; for hvad skulde de vel ha gjort her i længden, hvis ikke sogningene var kommet? — «Og ikke vet jeg hvad dette paafundet hans Per Hansa skal være godt for heller;---------------------her er jo forsørje meg saa fint at en snart ikke kau spøtte!»------------------Tønset'n saa bebreidende bort- paa ho Beret; det var naturligvis derfra denne stor-mandsgalskapen hans Per Hansa skrev sig. — Hun kunde jo aldrig bekvemme sig til at være som andre folk. — — — -— — — — — Solum-guttene glædet sig over væggene. Dette var virkelig pent; — naar de blev gift, skulde de gjøre akkurat likedan med væggene sine!