193 Han Hans Olsa saug paa pipen og hadde ikke mange ord. — Han syntes bare det var saa rart. Han la langsomt sammen uten at faa det til at rime. — Var nu dette likt han Per Hansa? Han som brukte at komme til ham med alt mulig? Her gik han nu og gjorde alt alene! Naar han nu hadde faat visst hvordan en kunde faa en svart jordvæg saa hvit og fin ved saa ringe omkostninger, hvorfor hadde han da ikke fortalt det? — Det var ikke mer hyggen herute end at de alle kunde trænge at dele det som var. — — — — Det store, krunglete ansigtet var alvorlig. Det maatte se paa han Per Hansa. ■------------ — Nei, det var det samme gode aasynet en likte at ha ved siden av sig! — Det var vel bare en av spilop-pene hans. — — — — — Inde i det store hodet rimet dette bedre der han blev sittende og se paa naboen. — Da de to om en stund stod utenfor døren og saa paa sneen som faldt, mælte han Hans Olsa stille: «Du har faat det vakkert til inde, Per Hansa; men han som naa steller med væggene dine ute, gjør det vel fuldt saa godt.----------------------Du skal ikke hovmode dig over egen kraft!* — — «Aa skidt, Hans 01sa,» lo han Per Hansa, «hvad staar du der og væver om!------------------Kom og ta med dig et par ænder til ho Sørrina!» — — III. Det var bare bra, at vinteren kom nu syntes han Per Hansa, for sandelig om han ikke trængte at gaa i hi en stund.--------------------------Han tok ind et godt maaltid ænder eller ferskfisk og tændte pipen, strakte sig og sa: «Ak ja, naa har vi det rigtig saa godt som mennesker kan faa det, du Beret-mor!»-------------Noget svar ventet han ikke hver gang, og fik det heller ikke; saa gik han og la sig, sov en god middagslur