- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
200

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

— «Aa ja,» sa hun og reiste sig fra bordet, «det
greier sig nok med maten.» —

— Nu la han merke til, at hun laa meget vaaken
om nættene. Han sovnet visst altid før hende; hun
var vaaken hver morgen naar han rørte paa sig
endda han var saa morravak. Traf han til at vaakne
om natten, kunde han næsten altid være sikker paa

at finde hende vaaken. —––––En nat hadde hun

vækket ham. Hun sat da i sengen. Hun hadde
visst graatt, — han kunde høre det paa maalet. Og
saa var det ikke andet hun vilde, end at han maatte
staa op og se hvad som mankerte han Slore-Hans;
han hadde ligget og ynket sig hele natten, sa hun.
— Han Per Hansa hadde da staat op og set efter
gutten, som ingenting manglet. — — Den natten var
han blit ræd tilgagns; for da han kom og la sig igjen,
hadde hun tat til at graate saa fortvilet. Meget av
det lille han fik ut av hende, syntes han ikke der
var stor mening i heller.––––Siden hadde han
været ræd for at være kjær mot hende; han merket,
at da var graaten sikker paa at komme. — Og slikt
var ikke bra!

Han sat der i den lange, lange dagen og la merke
til konen, blev ræddere og ræddere for ho Beret
stakkar. — — Der var bestandig nye Smaating at
lægge merke til. —

––––Hun som altid var saa net, og fik alt hun

tok paa sig, til at se pent ut, hun gik der hamset og
ufjælg og gad ikke fli om sig, — ja nu saa han
det og! — Det var sjelden at se hende vaske ansigtet.
Og haaret, det vakre baaret, som han var saa
overvættes glad i og likte at spelle sig med naar hun
var i godt lag, det hang nu i tafsete fletter. — Var
det ikke to dage nu itræk hun ikke hadde hat
flettene oppe? — — — Nei, han turde ikke si noget
om det. Hvordan kunde han snakke til ho Beret
om at fli sig, hun som var saa flien, og ofte paulet

paulet = smaaskjendte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free