- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
236

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

Han Hans Olsa sa ingenting til det. Og saa gik
de videre.––––––-

Begge traadte ærbødig ind i stuen. — Der var
høi-tid derinde. Solen stod ind gjennem vinduet, la
gylden farve over de hvite væggene; men ved
nordvæggen hvor sengen stod, var det dunkelt endnu.––––

— Det brændte godt i ovnen; kaffekjelen stod paa og

kokte.––––Paa bordet var der lagt hvitt; der laa

nu en salmebok opslaat, med bladene ned; ved siden
av stod en kumme med vand; tæt ved kummen var

lagt et hvitt plagg. —––––Ho Kjersti stelte med

ovnen, og la mer i.––––Men ho Sørine sat i kroken

og sullet med en bylt; ut av bylten kom der hæse,
smaa pip, som fra et fuglerede.

Han Per Hansa maatte bort til sengen.––––•—

— Hun sov visst fast nu? — Og gudskelov,
græmmelsen var der ikke! Han rettet paa sig og saa sig
om i stuen, og han syntes aldrig han hadde set noget
saa vakkert.

Ho Sørine reiste sig, kom fram til bordet med
bylten, og blottet et rødt litet menneskehode.

«Ja, er det saa at du skal være prest her,»
henvendte hun sig til manden, som fremdeles stod borte
ved døren, «saa faar du naa komme. — Du maa
vaske av dig paa hændene.»––––––-

En stund efter stod alle borte ved bordet.

«Her ligger boka.––––––Du faar bare læse saa

godt du kan; saa gjør vi som der staar,» opmuntret
hun manden. — Ho Sørine ordnet med alt, snakket
lavt og trygt; — det var som hun aldrig i verden
hadde gjort andet end det her. Og det var det vel
som gav han Hans Olsa den frimodigheten han

trængte.––––––Han kom borttil bordet, tok boken,

læste langsomt, med skjælvende maal og mange
pauser, det som skulde læses. Og saa døpte han barnet
Peder Seier, sa navnet tydelig, og derpaa læste han
Fadervor saa vakkert at ho Kjersti aldrig hadde hørt
maken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free