Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
paa og gik bort til marketenteriet, og jeg hadde
ikke smaa tanker om mig selv; men derborte blev
jeg saa usedelig fuld i benene, endda jeg var
ganske klar i hodet.
„Houligan", siger jeg til en fyr i E-kompaniet,
som paa sæt og vis var en ven av mig; „jeg
er litt daarlig søndenfor bandoléret. La mig
laane din skulder til støtte for min formation, og
marsjer mig tvers over pladsen ind i det høie græs.
Der vil jeg sove den av," siger jeg; og Houligan
— han er død nu, men han var god saalænge han
varte — han gik med mig, og tok tak i mig naar
jeg slingret, indtil vi kom ind i det høie græs, og
da rullet himmel og jord i ett under mig. Jeg satte
kursen ind i det høieste græs, og der sov jeg rusen
ut med let samvittighet. Jeg hadde ingen trang
til at bli notert for ofte; for der hadde ikke
været den mindste tøddel at si paa mig i et
halvt aar.
Da jeg vaagnet, var drikken dunstet av mig,
og jeg følte mig som om en hunkat hadde kislet
inde i munden paa mig. Jeg hadde ikke lært at
bære en rus med hygge i de dage. Og jeg er
ikke stort bedre endda. „Jeg vil faa Houligan til
at helde en bøtte vand over hodet paa mig,"
tænker jeg; og jeg vilde til at reise mig. Men jeg
hører nogen si: „Mulvaney kan ta skylden;
han er en selvgod, ukameratslig kjøter."
„Aahaa," siger jeg, og det runget inde i hodet
paa mig, akkurat som gongonen i vaktstuen; „hvad
er det nævnte unge mand skal ta skylden for av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
